SEO og permalink

permalink

Permalink – Et enkelt flueben i WordPress gør forskellen

Når jeg surfer rundt på nettet efter inspiration og indsigt, bliver jeg ofte ærgerlig. Ærgerlig på vegne af de mange hjemmesideejere, som mangler et lille flueben, der er afgørende for  deres SEO arbejde. Konsekvensen er at url’en bliver : http://www.domænenavn.dk/?page_id=185

Det har meget lidt (eller ingen) SEO værdi i forhold til fx http://www.domænenavn.dk/wordpress_kursus

Jeg har af den grund sendt en del personlige beskeder og mails med min lille vejledning til, hvordan det bliver rettet. Og det vil jeg fortsat gøre. Men da jeg slet ikke kommer forbi alle hjemmesiderne med denne udfordring, deler jeg her min lille vejledning.

Sådan får du en bedre SEO med god permalink

Under “indstillinger” vælger du ”permalink/eller permanente link” – sæt flueben ved ”navn på indlæg” … husk at gemme ! Det er enkelt og gør en kæmpe forskel :-)

Linkbuilding

Linkbuilding

Linkbuilding – 6 gode råd

Onsdag den 23. juli var jeg (igen) vært ved en åben WordPress Værkstedsdag. Dagens emne var linkbuilding. Og det er et yderst relevant emne. En ny analyse understreger at

  • Link er vigtige
  • Linkbuilding er vigtigt, når man arbejder med online synlighed
  • Linkbuilding er svært

Kilde: SearchEngineWatch

Udover at emnet er relevant, så er det også KÆMPE stort – og langt større, end jeg umiddelbart havde forventet, da jeg satte det på som overskrift. Jeg prøver i dette indlæg, at samle et udpluk af det som jeg fandt, da jeg googlede “linkbuilding”. Samtidig vil jeg kort omtale de ting, som vi kiggede på i løbet af dagen, hvor vi arbejdede med linkbuilding på egne sites.

Linkbuilding - en af de vigtigste SEO faktorer

Jeg kommer omkring

Hvad er linkbuilding – hvad er link

Linkbuilding handler om at skabe links. I min søgen omkring link og linkbuilding fandt jeg følgende beskrivelser:

  • Link = gader mellem siderne
  • Link = gadeskilte
  • Link = anbefalinger til den enkelte side

Linkbuilding handler om naturlig udvikling og opbygning af links.

Og måske lige så vigtigt – Hvad er ikke linkbuilding?

  • Køb og salg af link
  • Automatisk generering af links
  • Linke for at få link retur

Det så enkelt og let ud. Alligevel manglede jeg det store overblik. Fordi der blev skrevet om intern linkning, anchor tekst, backlink, deling på de sociale medier etc.

Overblikket får jeg først , da jeg deler det op i:

  • Intern linkbuilding
  • Backlinks (links som kommer fra eksterne kilder)

Jeg håber at denne opdeling også hjælper dig i forhold til at få overblik.

Intern linkbuilding

Intern linkbuilding er vigtigt for dig som arbejder med SEO. Det er også vigtigt af hensyn til brugervenligheden, da god linkbuilding gør det let for den besøgende at navigere rundt på sitet.

Moz.com har denne definition af intern linkbuilding:

Internal links are links that go from one page on a domain to a different page on the same domain. They are commonly used in main navigation.

En mere uddybende beskrivelse finder jeg hos Reliablesoft. Her er der tre typer af links til intern linkbuilding. Det er tre typer links som giver overblik og rigtig god mening for mig –  og som jeg kan samtidig bruge som tjekliste!

Disse tre links typer er:

A) Interne link som linker eksternt (væk fra domænet) - Fx. hvis du klikker her kan du se min LinkedIn profil.

Brug denne type links

  • når (og kun når) det er nødvendigt
  • når det giver værdi og mening for den besøgende
  • når det linker til original tekst og kilde
  • når det linker til websites du har tillid til
  • max et par stykker pr side

B) Hop-til-links – bruges ofte i lange tekster. Desværre har jeg endnu ikke fundet koden for disse links. Det tænkte eksempel bliver derfor “klik her og læs om backlinks”.

C) Link til andre sider på domænet – som fx se mit blogindlæg om hjemmeside optimering og loadhastighed

For type B og C gælder:

  • de skal være brugbare for læseren
  • de skal linke til relevant materiale
  • brug søgeord i anchortekst

Linkbuilding = promotion not manipulation

Gode eksempler på god intern linkbuilding er webshops. På en landingspages med fx en blå jakke finder vi ofte følgende (interne) links:

  • link til samme jakke i andre farver
  • link til andre jakker
  • link til andre produkter i samme mærke
  • link til mest solgte jakke

Et andet eksempel er et website for en designer. Her er eksempler på interne links på en case-side:

  • se min portfolio
  • se andre cases
  • læs mit seneste blogindlæg (om emnet)
  • se mine andre ydelser

Alle links er brugbare og relevante. Der er tænkt i brugeroplevelse. Og de hjælper den besøgende rundt på websitet med gode værdifulde links.

Betragt gerne intern linkbulding som oprettelse af dit helt eget net. Og husk at de sider som du gerne vil have skal placeres højt på søgemaskinerne, skal have have (mange) indgående links.

Og så til dagens første opgave - Tjek for døde links.

Du kan tjekke for døde links med fx brokenlinkcheck.com. Her indtaster du url på det website, som du vil tjekke, hvorefter du får en fin oversigt.

Du kan også bruge Google Webmaster Værktøj. Under punktet “Gennemgang” -> “Gennemgangsfejl” finder du oversigten over links som ikke virker. Jeg anbefaler at prøve forskellige værktøjer, da resultaterne ikke var ens.

Backlinks

Links som peger på dit site kaldes backlinks. Der er to typer af backlinks:

  • Backlinks fra egne online profiler
  • Backlinks fra andre online profiler

Backlinks fra egne online profiler er links fra fx din blog, Facebookside eller nyhedsbrev. Dem kan du selv kontrollere.

Anderledes er det med backlinks fra andre profiler. Dem kan vi ikke selv styre, men vi kan undersøge, hvorfra de kommer.

Dagens anden opgave – hvilke backlinks har mit site?

Ønsker du  indsigt, i hvilke backlinks der peger på dit site, kan du bruge WebMeUp. Det er et gratis værktøj som giver hurtig overblik. Du indtaster blot den url, som du gerne vil tjekke. Gode backlinks kommer fra websider :

  • som er troværdige og har autoritet (fx. wikipedia og nyhedsmedier)
  • som ikke er spam (det anslås at op til 60 procent af alle websites er spamsider)
  • med beslægtede ydelser (fx skal jeg ikke have backlinks fra en forhandler af hundefoder, men gerne et backlinks fra fx Thomas Rosenstand som er blandt de største SEO eksperter i Danmark)

Vi kan som nævnt ikke (helt) selv styre, hvem der sender links til vores site.  Men vi kan udarbejde og følge en strategi som støtter og bidrager til, at vi får (flere) gode backlinks.

Strategi for backlinks

Målet for vores online aktiviteter bør altid være opbygning af

  • Brand
  • Reputation

Og det bør gælde alle vores online medier – uanset det er vores hjemmeside, en blog eller fx facebook.  Og det bør gælde vores strategi for linkbuilding. Her følger nogle forslag til, hvordan du kan opbygge brand og reputation:

  • Skab værdifuldt materiale og gør dig dermed fortjent til at opnå naturlige backlinks
  • Start en blog som linker til din hjemmeside (anbefales af Google)
  • Få dine kunder til at linke
  • Tilføj dit website til relevante portaler

Build your brand by a good linkbuilding

Derudover anbefaler jeg, at du tjekker dine konkurrenters backlinks. Her kan du også bruge WebMeUp. Igen indtaster du blot den url, som du gerne vil tjekke. Og hvem ved – måske får du inspiration til relevante backlinks som også vil være værdifulde for dig. Herefter er det blot at række ud og spørge efter det.

Uanset hvad du vælger, er det helt essentielt, at dine backlinks er gode jf ovenfor.

Opsamling og konklusion

Linkbuilding er en af de vigtigste faktorer, når vi taler SEO. Og i henhold til Matt Cuts, Leder Googles webspam team er det den bedste måde at forbedre synligheden på. Det er også et kæmpe område at bevæge sig ind på.

Min anbefaling er, at du arbejder med linkbuilding i to trin:

  1. Intern linkbuilding
  2. Backlinks

Trin 1 – Intern linkbuilding:

  1. Anvend links på alle sider udfra de beskrevne retningslinjer i afsnittet intern linkbuilding. Landingpages uden link er blinde veje og strider derfor mod hele grundtanken med nettet
  2. Husk at sende mange links til de sider du gerne vil have højt placeret i søgemaskinerne
  3. Link når det er relevant og giver god mening for læseren
  4. Tjek for døde links

Du kan også overveje at

Trin 2 – Backlinks

  1. Bind dine online profiler sammen med links. Deling på de sociale medier er essentiel, når du arbejder med søgemaskineoptimering – læs mere her om SEO og hvordan du arbejder med søgemaskineoptimering
  2. Skab godt og relevant materiale som andre får lyst til at dele

Og … når du er igennem disse trin og har tid, lyst og mod på mere linkbuiling så fortsæt med fx

  • at få kunder og samarbejdspartnere til at sende links til dit site
  • undersøg  muligheden for at genbruge dine konkurrenters backlinks
  • tilmeld dit site til relevante portaler

Linkbuilding er, som nævnt i starten, svært – men det er også vigtigt, hvis du arbejder med SEO. Jeg håber, at du fik et bedre overblik og nu har indsigt i, hvilke opgaver der er i forhold til linkbuilding.

Jeg ved i hvert fald, hvor jeg skal sætte ind, næste gang jeg skal optimere hjemmeside. Så nu er det bare at sætte tid af. Jeg håber at du vil gøre det samme –  og så vil jeg anbefale dig at starte med de opgaver, som du kan overskue og byg så på efterhånden som du er klar.

God fornøjelse :-)

 

 

hjemmeside optimering

Optimering af loadhastighed

Hjemmeside optimering er også optimering af loadhastighed

Onsdag den 16. juli var jeg vært ved Åben WordPress Værkstedsdag –  temaet var ”Optimering af loadhastighed”.

Fordi 47 procent af brugerne forventer en loadhastighed på mindre end 2 sekunder – 40 procent forlader et website, hvis loadhastigheden er mere end 3 sekunder. Og fordi loadhastighed er en vigtig SEO faktor.

Kilde: Kissmetrics

Jeg vidste fra tidligere test, at mit site ikke kunne klare testen – og nu skulle det forbedres.

Her gennemgår jeg dagens program og testforsøg i forhold til optimering af loadhastighed.

Test af loadhastighed

Første skridt er at teste alle sites for loadhastighed. Vi bruger to forskellige værktøjer – begge er gratis.

Resultaterne skriver vi ned, så der er noget at sammenligne med efter vores justeringer. Jeg deler og kommenterer resultaterne til sidst.

Optimer billedstørrelse

Når jeg tester forskellige websites (også mit eget) i forhold til performance og de forskellige SEO faktorer, så optræder billedstørrelsen oftest som et sted, hvor der bør optimeres.

Jeg har derfor flere gange drøftet netop billedkvalitet med mine kunder og samarbejdspartnere. Skal man vælge imellem SEO og billedkvalitet – eller kan man få begge dele? Det tester vi nu.

På anbefaling fra blandt andet  Woorank og GTmetrix – sidstnævnte er udbyderen af værktøjet til den indledende test af loadhastighed – vælger jeg at bruge Smush.it til at løse opgaven.

Da jeg anvender WordPress som CMS system, kan jeg hente Smush.it som et plugin (WP Smush.it). Dette plugin gør hele arbejdet for mig og er derfor let at anvende.

Sådan bruger du smush.it

  • Installer og aktiver Smush.it
  • Klik på medier og vælg “Bulk Smush.it”
  • Klik på “Run all my image through WP Smush.it right now”

Nu bliver dine billeder reduceret – let og enkelt.

I dit mediebibliotek kan du se, hvor meget dine billeder er reduceret – og om der eventuelt var billeder der var for store til reduktion med Smush.it.

Mine billeder blev straks reduceret. Nogle billeder kun få procent – andre op til næsten 50 procent. Og reduceringen kan ikke umiddelbart ses i kvaliteten.

Der findes selvfølgelig også andre plugins til WordPress som hjælper med at reducere størrelsen på dine billeder – se en oversigt over WordPress plugins her.

Er billederne større end 1 MB, kan smush.it ikke hjælpe.  Jeg har et enkelt billede på +1 MB og derfor skal jeg igang med at teste et andet værktøj. Dette var ikke en del af dagens test, og bliver derfor ikke gennemgået her.

For dig som er interesseret, så tjek denne vejledning til reducering af meget store billeder i wordpress.

Kodeoptimering for alle

De næste to step er en smule nørdet for mig, og jeg måtte da også spørge min tidligere underviser til råds. Heldigvis er han altid klar med info og gode råd – så tak til Ricco Mortensen.

Det vi skal i gang med er

• komprimering af CSS og Java Script Kode
• optimering af caching

Begge har indflydelse på vores loadhastighed, men fordi jeg ikke er den store tekniske nørd, vil jeg lade Ricco definere forskellen:

”Caching er at gemme noget der allerede er hentet – og komprimere er at gøre noget mindre”

Vi starter med at komprimere.

Komprimere CSS og Java Script kode

Indholdet på vores websites skal komprimeres – det vil sige, at det skal gøres mindre. Som sagt så kan det blive lidt for nørdet (også) for mig.

Der er selvfølgelig flere plugins til denne opgave, men jeg har valgt at teste Better WordPress Minify. Det kræver kun en installation og aktivering – resten sker af sig selv.

Og derfor kan jeg komprimere og få bedre loadhastighed, helt uden kodeevner og -indsigt! Tak Thomas for denne værdifulde information.

Optimering af caching

Optimering af caching handler om at gemme noget, som allerede er hentet. Det betyder med andre ord, at har en besøgende tidligere været på dit website, vil næste besøg blive hurtigere, fordi en del af dit indhold allerede er hentet.

Min udbyder af webhotel har lavet en test af forskellige plugins, der kan hjælpe med dette – se den fulde test om optimering af caching.

Vi tester to forskellige plugis – nemlig

Indstillingerne får jeg fra Meebox og det er derfor nemt at sætte min test i gang – se vejledning her for optimering af caching.

Denne del af testen kører fint på de andre sites, mens det driller mig. Jeg får en del “warnings” og afbryder testen. Optimering af mit site i forhold til dette, må derfor afvente eksterne hjælp.

Plugins og webhotel

Før jeg deler dagens testresultater, kommer der lige endnu 2 råd

  • test og slet unødvendige plugins! De fylder og sløver dit website
  • vælg et webhotel som matcher dine ambitioner

Jeg har rigtig mange plugins installeret – blandet andet fordi jeg ofte installerer forskellige plugins for at teste dem – og-  bagefter glemmer at slette dem, som jeg ikke anvender.

WordPress Plugin’et P3 (Plugin Performance Profiler) tester, hvilke plugins der sløver mit website. Jeg anbefaler at du bruger denne rapport som udgangspunkt til at tjekke dine plugins og til at få ryddet op :-)

I forhold til webhotel så er der idag masser af muligheder. Jeg bruger pt Meebox, men hvis mine justeringer på loadhastighed ikke får den ønskede effekt, begynder jeg at undersøge andre muligheder.

Sluttest af loadhastighed

Der blev testet og optimeret på forskellige sites.

Den største forbedring var en reduktion i loadhastighed på 3 sekunder. Det er meget, når vi ved at brugerne oftest forlader et website, hvis det tager mere end 3 sekunder at loade.

På sitet www.hjortcomonline.dk  fik jeg en forbedring i Page Speed Grade (GTmetrix) på 18 procent (fra 72 til 90). På samme tid medførte det dog en overraskende stigning (?) i loadhastighed på 2 sekunder. Derfor udvider jeg nu mit optimeringsarbejde med en lille intern undersøgelse :-)

I Google PageSpeed Insights skete der også en markant forbedring på www.hjortcomonline.dk. Især i forhold til “Computervisning”. Her steg mit score fra 66 til 85, mens der på mobilenheder stadig er et stykke vej til en grøn smiley. Her scorede jeg 60, som dog er en forbedring fra første test, der gav mig en score på 52.

På denne blog www.din-seo-guide.dk var der også forbedringer. I Google PageSpeed Insights scorede jeg 61 (mobilenheder) og 73 (computer). Tallene er ikke gode nok til en topplacering med bedre end det første testresultat som viste  44 (mobilenheder) og 61 (computer). I GTmetrxi så jeg også forbedringer, omend de var små. Her steg min score fra 74 til 77 i Page Speed Grade.

Opsamling på en god dag

Skal jeg samle op på engod og lærerig dag, så er jeg glad for denne nye indsigt og for at have arbejdet med dette område af SEO.

Testresultaterne viser, at det kan betale sig.

At arbejde med SEO et vedvarende forbedringer og justeringer. Så jeg fortsætter. Næste gang vi mødes til Åben WordPress Værkstedsdag ser vi på linkbuilding. Et andet spændende område, når vi taler websites og SEO.

Og yderst relevant. Jeg har overvejet værdien i de mange udgående links fra denne blog. Det bliver spændende at se og undersøge, om det har nogle konsekvenser.

Lyst til at test dit website – prøv det her:

 

Optimering hjemmeside

Optimering hjemmeside – hvordan og hvor meget

Når man arbejder med SEO, er der mange faktorer, som bidrager til de høje placeringer i søgemaskinerne. Jeg har besluttet, at jeg vil bruge sommeren på at undersøge og optimere på nogle af disse.

Det sker på mine åbne WordPress Værksstedsdage, hvor vi sammen og hver for sig optimerer egne hjemmesider under forskellige overskrifter.

Ideen bag mine åbne workshops er

  • at få booket tid i kalenderen – til optimering af min – og din hjemmeside
  • at sparre og lære på tværs og i processen

Forudsætningerne for at deltage er blot, at alle møder op med lyst til at dele viden samt lære fra de øvrige deltagere.

Som vært har jeg et tema med til hvert enkelt arrangement. Dette afhænger af deltagernes ønsker – samt af egen behov og interesse.

Jeg vil efter hver WP værksstedsdag samle erfaringerne og resultaterne i et blogindlæg, som samtidig skal fungere som vejledning til de, der ikke kunne deltage.

Første indlæg handler om optimering af loadhastighed.

 

 

 

 

Søgemaskineoptimering 3 lette råd

3 gode

3 gode tips - din SEO guide

Nedenfor følger 3 tips til din søgemaskineoptimering. De er lette at implementere og der er derfor ingen undskyldning for at lade være. Så god fornøjelse med din søgemaskineoptimering :-)

1) optimering af dit logo

Det er super let at optimere billeder og derfor også dit logo. Navngiv dit logo med brug af det søgeord eller den søgefrase, som du har valgt til din hjemmeside. Mit logo hedder ”seo-guide.jpg” og ikke blot ”logo”.
Husk også altid at skrive dit søgeord i ALT-tags, når du uploader billeder på dit website.

2) sider med 2.000+ ord

Undersøgelser viser, at sider med mange ord (2.000+) oftest rangerer højt i Google. Det betyder selvfølgelig ikke, at du bare skal skrive en masse ord for bedre rankering. Det er stadig essentielt at dit indhold er værdifuldt for læseren.

Har du sider, hvor det er svært at få nok indhold på, så overvej om du kan bruge ”conviction elementer”. Det kunne være

  • kundestatements
  • statistik
  • brugerundersøgelser
  • etc.

Når du skriver teksten til din side, så brug kun din søgeordsfrase 2-3 gange. En undersøgelse foretaget af Moz.com har vist, at det er det mest effektive i forhold til SEO.

3) udgående links

Linkbuilding er en vigtig opgave på en hjemmeside. Men indgående links er ikke det eneste du skal arbejde med.
Når du linker ud til andre sider med relevans for din forretning, opfatter Google dit site som værende mere værdifuldt. Læs mere om SEO og links 

 

Velkommen

Velkommen til min SEO blog – så er den publiceret

at blogge - din SEO guide

Jeg har tøvet længe – ville lave en masse indlæg før lancering. Jeg vil stadig lave blogindlæg – og så vil jeg, at denne blog nu ser dagens lys.

Derfor går jeg snart i “hi” for at skrive – Så hold øje med bloggen – der er nyt på vej.

Fortsat god sommer …

© 2016 Din SEO Guide

Theme by Anders NorenUp ↑